Opslag

Viser opslag fra august, 2019

Hjemrejse

Billede
Der er altid en blanding af tristhed over at afslutte ferien og glæde over snart at komme hjem igen, når en rejse slutter. Sådan havde vi det også på rejsens sidste dag, hvor vi afleverede vores motorhome efter 4800 kilometers tur gennem det sydvestlige USA. På rejsens sidste dag havde vi egentlig ret god tid. Vi havde brugt de sidste par dage i Santa Barbara – blot omkring 150 kilometer fra Los Angeles lufthavn, hvor vi skulle flyve kl. 23. Vi tog os derfor god tid om morgenen og spiste stor morgenmad med æg og bacon og hvad vi ellers havde af rester i skabene. Derefter stod opgaven på pakning og rengøring af vores motorhome. Vi havde fået købt og samlet os en hel del ting undervejs, så selv om vi også havde en del med hjemmefra i form af meget slidte lagner, håndklæder m.v., som vi kunne skille os af med, var det ikke nemt at få plads til det hele. Men det lykkedes og omkring kl. 11 forlod vi Santa Barbara med kurs mod Los Angeles. Vi gjorde holdt ved Leo Carillo State P...

Santa Barbara

Billede
... Vores sidste dage i USA brugte vi i Santa Barbara, der er kendt for sine skønne strande og den klassiske spanske byggestil med hvide bygninger med røde tegltage. Et godt sted for en afslappet afslutning på vores rejse gennem det sydvestlige USA. Santa Barbara Old Mission. Allerede ved ankomsten til Santa Barbara blev vi mødt af skilte, der forklarede, at store køretøjer som vores ikke måtte parkere i byen. Vores motorhome fik derfor sin faste base på Santa Barbara Sunrise RV Park, der ligger i udkanten af byen klods op og ned af motorvejen. Ikke det hyggeligste sted at bo, men mulighederne var ikke store, hvis vi ville overnatte i gåafstand til stranden og downtown Santa Barbara. Vi brugte hele den første dag i Santa Barbara på stranden og i den gamle bydel. Først med en tur til stranden. Campingpladsens vært havde forklaret os, at pigeholdet fra det lokale college trænede beach volley. Om det var medvirkende årsag til, at vores teenagere travede i front eller om K...

Highway 1 langs Stillehavskysten og gennem Big Sur

Billede
Vi stod på Highway 1 ved Monterey og fulgte den ikoniske hovedvej det meste af ruten sydpå til Santa Barbara. Vejen klynger sig til klipperne på sin snørklede rute langs stillehavskysten. En smuk tur, hvor udsigten dog blev begrænset noget af havgus, der sneg sig som skyer ind over land. Vi havde en dag foran os, hvor vi skulle en del kilometer sydpå. Godt og vel 400 kilometer fra Monterey til Santa Barbara. Det var sådan set ikke en uoverkommelig strækning, der kunne tilbagelægges på omkring fire timer af motorvejen. Men det var ikke vores plan. I stedet stod vi på Highway 1, der løber på langs af næsten hele Californien. Vejen løber flere steder helt ud til Stillehavskysten og er i bogstaveligste forstand det vestligste af Californien. Flere steder er det sådan, at hvis man befinder sig et par meter længere vestpå er man i Stillehavet. Vejen slynger sig smukt afsted langs klipperne, der falder stejlt ned mod kysten. På nogle strækninger helt nede ved havet, hvor bølgern...

Monterey - og hvaler

Billede
Monterey og Carmel-by-the-Sea er kunstnernes og forfatternes mødested. Men også mødested for et fantastisk dyreliv i havet, hvor vi bl.a. mødte havets kæmper; hvaler. Monterey er oprindelig en lille fiskerlandsby, der led en krank skæbne, da områdets sardin-bestand kollapsede i 1940’erne. Men byen – og den nærliggende Carmel-by-the-Sea rejste sig igen som hjemsted for kunstnere og kunstelskere. Det vendte byens udvikling og området er i dag blandt det dyreste område i Californien at bosætte sig. Vi benyttede nu kun ganske kort tid i byen, der, ud over molen, byder på en gammel historisk bydel, hvor den mexicanske historie sætter sit tydelige billede. Da vi ankom til området kørte vi direkte forbi Monterey og nogle få kilometer længere sydpå til Point Lobos State Natural Reserve. Der var desværre ingen adgang ind til området for motorhomes og andre lange køretøjer, så vi måtte fortsætte en kilometers penge længere sydpå, før vi fandt en plads i vejsiden til vores lange motorho...

På visit i Silicon Valley

Billede
Så kom vi tilbage til civilisationen. Store, brede motorveje fyldt med biler. Natur afløst af beton og glas-byggerier. Og mobildækning, så vi igen fik adgang til internettet. Silicon Valley har på næsten alle måder været modsætning til de seneste ugers nationalparker. I vores tilbagevenden til civilisationen satte vi kurs mod Palo Alto, der udgør centrum for det store område Silicon Valley, hvor alverdens techgiganter såvel som små start ups er til stede. Vi kørte bl.a. en tur rundt i det kæmpestore område omkring Googleplex, der er hovedkvarteret for Googles mange bygninger i Mountain View.   Jonas og Mette spiller Pong - det er stadig sjovt. Vi indledte vores ankomst til Silicon Valley med et besøg på Computer History Museum. Hverken Nikolaj, Jonas eller Kasper er de helt store museums-fans, men museet viste sig ganske interessant for alle. Kasper fulgte undrende med i computerens udvikling fra gammeldags regnemaskiner bygget af træ til kæmpestore maskiner med tusin...