Hjemrejse

Der er altid en blanding af tristhed over at afslutte ferien og glæde over snart at komme hjem igen, når en rejse slutter. Sådan havde vi det også på rejsens sidste dag, hvor vi afleverede vores motorhome efter 4800 kilometers tur gennem det sydvestlige USA.

På rejsens sidste dag havde vi egentlig ret god tid. Vi havde brugt de sidste par dage i Santa Barbara – blot omkring 150 kilometer fra Los Angeles lufthavn, hvor vi skulle flyve kl. 23. Vi tog os derfor god tid om morgenen og spiste stor morgenmad med æg og bacon og hvad vi ellers havde af rester i skabene. Derefter stod opgaven på pakning og rengøring af vores motorhome. Vi havde fået købt og samlet os en hel del ting undervejs, så selv om vi også havde en del med hjemmefra i form af meget slidte lagner, håndklæder m.v., som vi kunne skille os af med, var det ikke nemt at få plads til det hele. Men det lykkedes og omkring kl. 11 forlod vi Santa Barbara med kurs mod Los Angeles.

Vi gjorde holdt ved Leo Carillo State Park, der ligger lidt vest for Malibu, hvor vi tog på stranden. Det var dog mest en strand for surfere med høje bølger og stenet bund, så det blev ikke en lang strandtur. Efter et par timers solbadning og en frokost bestående af de mange minutnudler vi endnu havde i skabene, begav vi os videre mod Los Angeles. Klokken var blevet 15 og da vi skulle aflevere vores motorhome kl. 18 tænkte vi, at tre timer til de sidste 50 kilometer måtte være rigelig tid. Det var det ikke.

Ruteplanlægningsværktøj i Google Maps havde godt advaret os om tæt trafik i Los Angeles, men at det endte med at tage mere end tre timer at køre de sidste 50 kilometer af vores lange tur, havde vi ikke regnet med. Da vi afhentede bilen for godt tre uger siden, var det en stor fordel, at det var i den sydlige del af Los Angeles (Downey), fordi vi skulle videre sydpå. Men nu indebar det, at vi skulle tværs gennem Los Angeles midt i myldretiden. Det krævede tålmodighed og et roligt temperament. Med under 10 kilometer igen gik trafikken helt i stå på motorvejen og vi kørte derfor i stedet af små veje det sidste stykke og var fremme ved udlejningsstedet blot lidt efter kl. 18. Her afleverede vi vores motorhome og afregnede for de 3010 miles (godt 4800 kilometer), som i de forgangne godt tre uger havde bragt os rundt i det sydvestlige USA. Det var et godt slidt motorhome vi afleverede. Vi havde vist fået fornøjelsen af en af de ældste biler i flåden hos Cruise America og tilstanden var ikke blevet bedre undervejs. Den yderligere slitage var dog ikke noget, vi kom til at betale ekstra for og kort tid efter, satte vi os i en Uber på vej til lufthavnen.

I lufthavnen spiste vi en bid sen aftensmad og kunne bruge de sidste timers ventetid på at snakke om rejsen. Alle var enige om, at det har været en fantastisk tur. Drengene syntes, at der havde været for mange (og lange) vandreture, men var alligevel godt tilfredse med rejsen.

Det har fungeret rigtig godt for alle at bo i motorhome. Det har selvfølgelig været lidt trangt med plads, men har til gengæld været fantastisk at ”have hjemmet med sig” og ikke skulle pakke ind og ud af en bil på moteller og lignende. Det har også betydet, at vi har kunne bo midt inde i nationalparkerne. Det har været en kæmpe fordel i de meget velbesøgte parker, hvor vi har kunne undgå de store mængder turister ved at være tidligt i gang, inden gæster udefra var nået frem. At være så tæt sammen har også givet Nikolaj, Jonas og Kasper et stærkt fællesskab. Der har selvfølgelig været tidspunkter, hvor de gik hinanden på nerverne, men de episoder blev der færre og færre af og de fik det, særligt den sidste uge, rigtig godt sammen alle tre. At drengene er blevet så store, gav også Mette og Jakob frihed til selv at lave både korte og længere ture sammen. Det var skønt for forældrene at have tid til ”to-somhed”. Og det var mindst lige så skønt for drengene en gang imellem at slippe for de krævende forældre.