Bryce Canyon

Vi oplevede de mærkværdige hoodoos – høje, slanke, røde klipper – i Bryce Canyon for oven og vandrede ned igennem kløften for at få indtryk af de mærkelige klipper på nærmeste hold.

Vi boede på Ruby’s RV camp, der ligger lige over for parkeringspladsen, hvor shuttle-busser samler turister op og kører til Bryce Canyon. Så det tog blot få minutter at køre fra campingpladsen, til vi var klar til en af de første shuttle-busser til Bryce canyon. Alligevel var de få minutter nok til at forvandle humøret hos særligt Jonas, der ikke orkede flere vandreture op og ned i flere kløfter – det syntes han, at han havde prøvet nogle gange nu. Den dårlige stemning spredte sig desværre til resten af familien, så det blev en lidt kedelig start på dagen med både sure børn og forældre. Måske de 14 første dage, hvor vi har været tæt sammen næsten hele tiden, eller varmen, der samtidig er årsag til, at vi ofte har startet dagens program ganske tidligt på dagen, var årsagen. Eller måske en kombination. Den dårlige stemning lettede dog heldigvis ud på morgenen – måske fordi Nikolaj, Jonas og Kasper fandt ud af, at de i hvert fald kunne blive enige om, at vi havde for lidt afslapning på denne ferie. Det gik de sammen og snakkede om uden for Mette og Jakobs hørevidde. På den måde havde de en fælles oplevelse og fortsatte turen i samlet flok. Mette og Jakob fik på denne måde også tid til hinanden og nød sammen de flotte omgivelser.

Og omgivelserne var virkelig værd at nyde. Vi begynde med en vandretur halvvejs rundt lang kanten af kløften. Herfra havde vi et fantastisk overblik over det mærkelige landskab, som domineres af de røde klippesøjler – kaldet ”hoodoos” – der rejser sig op til 30 meter fra bunden af Bryce Canyon. Enkelte træer så ud til at kæmpe med at holde sig fast langs kløftens kant i det tørre landskab.

Vi var tidligt på færde og der var derfor ikke mange andre gæster i nationalparken, så på vores vandretur ned i kløften oplevede vi os næsten alene og meget små blandt de høje klipper omkring os. Kasper sluttede sig til Mette og Jakob og var straks med på en leg, som Mette fandt på med at finde ud af, hvad klipperne lignede af figurer. Vi fandt fx både en snemand, en fisk og en drage. Kasper havde godt fanget den dårlige morgen-stemning og ville gøre sit for at bidrage til bedre familie-humør. I hvert fald fortalte han med jævne mellemrum om, at dette var den bedste ferie, han nogle sinde havde været på.

 

Vi var ikke de eneste, der havde fundet på legen med at fantasere om, hvad klipperne kunne forestille. Vejen op ad kløften gik af ”Wall Street”, hvor både høje træer og – ikke mindst – vi følte os utrolig små i blandt klipperne, der stod højt og tæt omkring os, som skyskraberne i Wall Street.

Oppe igen fra vandreturen et par timer senere, var området mere fyldt af andre gæster. Vi tog med shuttle-bussen til et af de fjernere udsigtspunkter, hvorfra man på afstand havde et flot overblik over hele Bryce Canyon. Derfra begav vi os lidt senere med bussen mod parkens udgang og vores motorhome. Efter en bid frokost satte vi kursen mod Zion National Park.

På vejen gik der dog en del tid med at fylde bilen med både benzin og madvarer til de kommende dage.