Beverly Hills, Santa Monica og Venice

Selv om ingen af os næppe kommer i nærheden af at kunne købe hus i Beverly Hills, var det skægt med en tur gennem rigmandsområderne, hvor store villaer og prangende biler skinnede om kap med de flotte udsigter i Beverly Hills.

Efter et formiddagsbesøg i Universal Studios kørte vi af Mulholland Drive gennem først Hollywood Hills og dernæst gennem Beverly Hills. Mulholland Drive – og det berømte indkøbsstrøg på Rodeo Drive, der går gennem byen Beverly Hills – var en pudsig og fascinerende oplevelse. Her lå den ene kæmpe-villa efter den anden med fantastiske udsigter og indkørsler med biler, der kunne gøre de fleste bilentusiaster misundelige.

Selv om vi da ingenlunde kunne sige os fri fra at være fascinerede af området, overdådigheden, det skønne vejr og de seje biler, så var spadsereturen ned af Rodeo Drive også en ganske god anledning til en snak om, at også andre ting, end det vi var omgivet af, gav værdi i livet. Kasper mente fx at hvis han virkelig fik så mange penge, som dem, der boede her, måtte have, så ville han hellere bruge dem på at købe en fodboldklub…

Vores tur fortsatte til Santa Monica, hvor vi fandt en parkeringsplads nær Santa Monica Pier. Vi besøgte ikke det ikoniske tivoli på molen, men hoppede i vandet ved den brede sandstrand. Mette blev på stranden, mens alle drengene straks hoppede i vandet til en vild kamp mod bølgerne. På et tidspunkt rev en bølge svømmebrillerne af Kasper. På et sekund var de skyllet væk og tabt for evigt – troede Kasper og Jakob for med de store bølger var sigtbarheden kun nogle få centimeter i det oprørte vand. Men et øjeblik efter råbte Jonas et stykke derfra, at han havde dem. De var pludselig skyllet ind i hans ben. Så heldige vidste vi godt, at vi ikke ville være to gange, så de blev spændt ekstra godt fast, før legen i bølgerne fortsatte kun afbrudt af en livredder, der advarede os mod en stærk strøm, hvis vi kom tættere på molen. Det gjorde vi ikke.


Trætte og kolde efter en god lang badetur i Stillehavet, begav vi os videre til Venice, hvor vi gik en kort tur gennem byens kanaler. Vi havde dog fået nok af stranden, så vi sprang Venice Beach over og begav os til bilen og derfra hjemad mod lejligheden i Hollywood. Det blev en lang køretur, da vi ramte den sene eftermiddags-trafik. Vi var derfor først hjemme til en sen aftensmad og en aftentur på Hollywood Boulevard, inden de fleste gik i seng efter en lang dag på farten.

Kommentarer

  1. Billedtekst: "The yellow Rolls-Royce has become a permanent fixture along the street, earning itself a matching yellow parking meter and sidewalk plaques featuring the brand’s logos beside its Rodeo Drive parking spot." (Rodeo Drive)

    SvarSlet
  2. Hu hej.....jeg er næsten helt forpustet over alt det I når. Det er først nu jeg rigtigt kan nyde de dejligt udførlige rapporter - og fine billeder. Det ses jo bedst på Mac'en - store billeder. en del genkender jeg fra vores besøg derovre. Vi har såmænd kun været ved Vesterhavet - uden Mac.

    For pokker da....sikke en tur I der har fået kreeret. Jeg skal lige læse videre om lidt - er dog utroligt imponeret over jeres 'drive' - dyb dyb beundring - også over jeres unger!!!!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Sequoia Nationalpark

Soak City og en brændende sol

Hollywood