Jakob holder fødselsdag i Kings Canyon

Det har i mange år været Jakobs lod at holde fødselsdag på farten. Denne fødselsdag begyndte med en smuk tur gennem Kings Canyon og sluttede med øsende regn udenfor og lidt indeni i vores motorhome.

Jakobs fødselsdagsfrokost i Sequoia Nationalpark.

Det blev en lidt underlig start på fødselsdagen. Vi nåede ikke frem til Lodgepole Campground i Sequoia Nationalpark i går, som planlagt. For at undgå at miste vores plads, skulle vi derfor nå frem i dag inden kl. 12. Ellers gives ubenyttede pladser fri til andre gæster. Det er et ganske rimeligt princip, da campingpladser inde i de store nationalparker er både billige og ekstremt efterspurgte i højsæsonen, men det betød, at vi for anden gang på rejsen hang i en klokkestreng. Vi havde egentlig ikke så lang køretur til Sequoia Nationalpark foran os, men da vi alligevel var kommet så langt nordpå, ville vi gerne nå at opleve Kings Canyon. Vi stod derfor tidligt op og begav os afsted så snart Jakob havde fået fat i indehaveren af campingpladsen, så vi kunne afregne for natten. Han var ikke glad for at stå tidligt op. Årsagen til, at der ikke havde været nogle på pladsen aftenen i forvejen havde tydeligvis været festlig. I hvert fald mødte værten Jakob med sammenknebne øjne og et kæmpe glas hovedpinepiller i hånden. Vi fik dog hurtigt afregnet og det havde været helt ok, at vi bare selv havde fundet os en plads i går aftes.

Jakob nåede også lige at få modtaget og svaret på nogle fødselsdagshilsner hjemmefra, før vi forlod campingpladsen og dermed også internetadgang for de næste mange dage.

Efter en kort køretur nåede vi frem til Kings Canyon og fortsatte østpå ind i kløften ad en vej, der klynger sig til bjergsiden og følger Kings River – først mange hundrede meter over floden og senere langs den rivende flod i bunden af kløften. Det var en utrolig smuk tur og da vi havde fået trænet masser af bjergkørsel de seneste dage og vejen i Kings Canyon i øvrigt er relativt nem at køre, var der også gode muligheder for at alle nød udsigten undervejs. Vejen begynder lidt før kløftens åbning, så det første stykke kørte vi gennem skov med store træer – og spor efter endnu større træer, som var blevet fældet i slutningen af 1800-tallet, men hvor stubbene stadig stod tilbage – nogle af dem vidnede med adskillige meter i diameter om, hvor kæmpestore træer de foretagsomme skovhuggere – desværre – har været – men vi kunne heller ikke lade være med at imponeres over, hvad der kunne lade sig gøre med håndkraft dengang.

Børnene blev dog køresyge af de mange sving, så de sad bag nedrullede gardiner, så det var mest Mette og Jakob, der fik det fulde udbytte af den første del af turen. Vi gjorde holdt undervejs ved mange af de brede, ”pull-outs”, hvor der var god plads til selv vores store motorhome, så vi kunne nyde udsigterne uden at forstyrre den øvrige trafik.

Efter en opstigning åbnede Kings Canyon sig under os med de flotte skovklædte klippeskrænter ned mod Kings River, der deler sig i to på sin vej ud af kløften. Vi fortsatte nedad af den smukke bjergvej, der løber langs den sydlige klippeside. Jakob var blevet så rutineret bjergkører efter gårsdagens køretur, at vi et par gange måtte holde tilbage for forankørende personbiler. Det gjorde ikke så meget, for så lavede vi blot et kort stop og fandt en udsigt til et vandfald, der styrtede hundrede meter ned af klippen eller kiggede på de rovfugle, der sad i træerne eller svævede over kløften.

Nede i bunden af kløften krydsede vi floden og fulgte den til Grizzly Falls. Efter et stop her, besluttede vi os for at vende om. Vejen fortsætter ellers nogle kilometer endnu til det punkt, der meget sigende har navnet ”Road’s End”, hvorfra turen videre må foregå til fods. Men vi ville være sikre på at nå til vores campingplads i Sequoia Nationalpark inden kl. 12, så vi vendte bilen og kørte retur op igennem Kings Canyon.

Nu kom vores erfaringer med bjergkørsel os til gode og da vejene er relativt nemme at køre på trods stigninger og mange sving, holdt vi en god fart. Det viste sig at være en fordel, da vi godt 20 kilometer fra campingpladsen blev stoppet af et vejarbejde, hvor en cementblander skulle støbe noget på den smalle vej og derfor var trafikken blokeret i begge retninger. Mens uret tikkede tættere og tættere på klokken 12, blev vi lidt stressede. Men der var ikke så meget at gøre. Der er kun en vej mellem de to nationalparker, så der er ikke mulighed for alternativer ruter. Og vi havde ikke mødt dækning til mobiltelefonen på noget tidspunkt i dag, så vi kunne ikke ringe og meddele, at vi blev lidt forsinkede.

Da vejen endelig åbnede igen, gik det derfor raskt videre gennem Sequoia Nationalpark. Dog kunne vi ikke lade være med at gøre et stop i vejkanten, da Mette pludselig så en bjørn (Black Bear) i skoven. Mette skyndte sig ud af bilen, så snart vi var stoppet. Bjørnen nåede desværre ind i skoven, inden vi øvrige nåede ud og se den. Lidt høje af den oplevelse, skyndte vi os videre og nåede frem til Lodgepole Campsite 11.56 og nåede dermed lige at sikre os vores campingplads for de kommende nætter. Med alle campingpladser i både Kings Canyon og Sequoia Nationalpark fuld optaget, var vi ganske godt tilfredse med det.

Mette og drengene forberedte den fødselsdagsmorgenmad med æg, bacon, balloner og lys, som de havde planlagt. Den blev nu til en fødselsdagsfrokost. Under forberedelserne var Jakob forvist fra bilen og indtog i stedet vores campingplads, der ligger skønt lige ud til skoven. Ventetiden gik med brændehugning. Det var en interessant udfordring, da de stykker træ, der var at finde var af anseelig størrelse og Jakobs medbragte tur-økse er mest velegnet til at hugge pindebrænde. Men det er som bekendt ikke størrelsen, men kræfter og udholdenhed det kommer an på, så brænde blev der flækket.

Vi nød fødselsdagsfrokosten i skovkanten, mens den blå himmel farvedes mørkegrå af skyer og vi kunne høre tordenbrag i det fjerne. Vi nåede at trække indenfor, inden regnen begyndte. Det er første gang vi har oplevet regn på rejsen. Vi har derfor heller ikke udsat vores motorhome for regnvejr. Det var ikke en succes. Regnen piblede igennem loftet flere steder og loftslamperne i halvdelen af kabinen satte ud. Til gengæld nød hele familien en afslappende eftermiddag med læsning og film. Jakob fik afsluttet Brødrene Løvehjerte, der har været højtlæsning for Kasper og vi lavede fælles ”biograf” og sad alle i sofaen og så den gode, men sørgelige historie på film sammen.

Regnen blev ved, så vi besluttede blot at hænge ud i vores motorhome og spille kort, lave aftensmad og hygge indendørs. Det brænde Jakob fik flækket, fik vi derfor ikke brugt i dag. Alle var trætte efter endnu en dag med tidlig start, så ikke længe efter, at Kasper selv havde bedt om at komme i seng, gik resten af familien også til køjs.